I epidermis findes der nogle epidermale dannelser. Disse epidermale dannelser er specielle strukturer, som er dannet af cellelaget i epidermis. Det drejer sig om hår, negle og svedkirtler, der alle dannes af en fold i epidermis, som strækker sig kortere eller længere ned i dermis.
By OpenStax College – Anatomy & Physiology, Connexions Web site. http://cnx.org/content/col11496/1.6/, Jun 19, 2013., CC BY 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=30131303 (Revideret med danske betegnelser af Robin Leutert 25/3-18)
Epidermale dannelser:
Hår
Hår dannes i en fold af epidermis, som strækker sig helt ned til subcutis. Selve hårvæksten foregår fra hårløget, som er en samling stamceller, der kan dele sig. Når cellerne i hårløget deler sig presses de ovenliggende celler op mod hudens overflade og på den måde vokser håret ud af huden, som en lang tynd tråd. Denne hårvækst sker med en hastighed på ca. 0,3-0,4 mm. i døgnet, men en hårsæk er kun aktiv i en periode hvorefter den ligger i dvale i en periode.
Den del af håret, som sidder fast i huden, kaldes for hårroden, og den del som stikker uden for huden kaldes hårskaftet. Selve hårløget er i tæt kontakt med underliggende blodkar, som sikrer forsyningen af ilt og næringsstoffer til de levende celler i hårløget. Efterhånden som cellerne skubbes væk fra hårløget producerer de keratin og forhorner. Efterhånden kommer cellerne så langt væk fra blodforsyningen, at de dør, og dermed består vores hår primært af døde keratiniserede celler.
Hårfarven afgøres af indholdet og kombinationen af forskellige farvestoffer i håret. Heriblandt keratin og to typer af melanin (eumelanin og pheomelanin). Gråt og hvidt hår skyldes mangel på farvestoffer og små luftlommer mellem keratinet.
Til hvert hår er koblet en lille glat muskel kaldet m. arrector pili, som aktiveres af det sympatiske nervesystem. Musklen forbinder hårets nederste del med undersiden af epidermis og når den kontraheres får den håret til at rejse sig op og skaber en lille forhøjning på huden. Det er det fænomen man kan opleve, når man får gåsehud. Desuden medfører kontraktion i m. arrector pili også, at der bliver presset talg ud af en lille talgkirtel, som findes ved hvert hår. Talgkirtlerne producerer fedtstoffer i form af forskellige fedtsyrer og disse fedtstoffer føres med håret til overfladen af huden, hvor de er med til at gøre huden smidig og vandafvisende. Desuden medfører fedtsyrerne en lav pH-værdi på overfladen af huden, som virker hæmmende på mange bakterier. Dette er med til at beskytte vores krop imod infektioner fra patogene bakterier.
Der findes hår med tilhørende talgkirtler overalt på huden, dog undtagen håndflader og fodsåler, samt dele af de ydre kønsorganer. Derfor er disse områder heller ikke så vandafvisende og rynker mere når de kommer i vand.
Bumser (acne vulgaris) kan skyldes en infektion i talgkirtlerne med bakterien Propionibacterium acnes, der findes som en del af hudens normale bakterieflora hos de fleste mennesker. Bakterien nedbryder fedstofferne i talgen og producerer affaldsstoffer, som aktivere en lokal inflammationsreaktion. Dette medfører rødme, hævelse, ømhed og dannelse af pus. Bumser ses ofte i forbindelse med puberteten og det skyldes at talgproduktionen stimuleres af mandlige kønshormoner, som netop stiger kraftigt i forbindelse med puberteten. Du kan finde yderligere information omkring bumser her.
Rundt om hvert hår findes nerveceller, som registrerer bevægelse af hårstrået. Dermed indgår hår, med de tilknyttede nerveceller, i vores opfattelse af berøring. I forhold til øjenvipper, ser man at disse nerveceller aktiverer en beskyttende blinkerefleks, når de påvirkes. Desuden beskytter øjenvipper og øjenbryn mod fremmedlegemer, samt at eksempelvis regn og sved ikke kommer ind i øjnene.
Hårvæksten påvirkes i høj grad af kønshormoner og man ser derfor en tydelig forskel på mænds og kvinders kropsbehåring.
Negle
Negle (unguines) dannes også af epidermis ved at levende celler under neglepladen og negleroden deler sig. Cellerne producerer keratin og forhorner efterhånden som de presses udad. Dermed skabes et hårdt lag af døde celler, som vokser med ca. 1 mm. om ugen. Neglene kan være med til at beskytte fingerspidserne imod stød og slag. De kan også bruges som et redskab til at kradse, klø eller f.eks. trække en splint ud af fingeren.
Svedkirtler
Svedkirtlerne er eksokrine kirtler, som ligger i bunden af dermis og består af sammenrullede kirtelrør. Her dannes sveden inden den føres ud til overfladen af huden gennem svedkanalerne. Både svedkirtler og -kanaler er dannet fra celler i epidermis, som er vokset ned i dermis.
Selve sveden dannes ud fra blodet i de omkringliggende blodkar, og består primært af vand og elektrolytter. Der findes også laktat, urinstof og ammoniak i sved. Da sveden dannes ud fra indholdet i blodet, vil svedens indhold af opløste stoffer som udgangspunkt ligne indholdet i blodet. Her findes en forholdsvis høj koncentration af elektrolytterne natrium og klor. Natrium og klor danner saltet natriumklorid (almindeligt bordsalt), hvilket er årsagen til at sved smager salt.
Laktat i sveden er med til at holde en lav pH-værdi på omkring 4,0-6,8, som virker hæmmende på mange slags bakterier.
Svedens sammensætning kan ændres på vej ud gennem svedkanalen. For eksempel transporteres en del natrium tilbage i blodbanen ved hjælp af nogle pumper, der aktiveres af hormonet aldosteron. Koncentrationen af opløste stoffer, i den sved som udskilles til overfladen af huden, er derfor mindre end i blodet. Sveden er derfor hypotonisk i forhold til blodet, hvilket er årsag til at man mister forholdsmæssigt mere væske end elektrolytter, når man sveder meget. Svedproduktionen ligger normalt på omkring 200-300 ml i døgnet, men under hårdt fysisk arbejde i varme omgivelser kan svedproduktionen stige helt op til 1-2 liter i timen.
Sveddannelsen indgår i kroppens temperaturregulering (LINK). Når sveden fordamper fra hudens overflade omdannes det fra væske til damp. Denne proces kræver energi i form af varme, som tages fra huden, der dermed bliver afkølet. Fordampning af 1 liter sved fjerner varme svarende til 2500 kJ, så fordampning er en effektiv måde at fjerne varme fra et legeme. Blodet er med til at transportere varme rundt i kroppen, og når det strømmer igennem huden vil det blive afkølet. Ved at regulere blodgennemstrømningen i huden, kan kropstemperaturen holdes konstant omkring de 37 grader. Øget eller nedsat blodgennemstrømning i huden kan ses som henholdsvis rødmen eller bleghed.
Der findes også nogle specielle svedkirtler i armhuler og omkring kønsorganer, som kaldes apokrine svedkirtler. Disse kirtler aktiveres af kønshormoner og producerer forskellige duft- og fedtstoffer. Når bakterier på huden nedbryder disse stoffer, dannes der affaldsstoffer som giver den ubehagelige lugt af armsved.