Cellerne i hjertemuskulaturen kan ikke optage ilt og næringsstoffer direkte fra det blod, som løber igennem hjertets hulrum, da myokardiet er for tykt til at der kan ske en effektiv diffusion. Desuden indeholder blodet i højre side af hjertet kun en begrænset mængde ilt, da det lige har været en tur igennem det store kredsløb. Derfor forsynes hjertets muskelceller af blod gennem hjertets eget blodforsyning. Blodkarrene som forsyner hjertemuskelcellerne med ilt og næringsstoffer kaldes for koronararterier (kranspulsårer). Deres navn skyldes at de ligger som en ring eller krans omkring hjertet (af latin, corona: “krans”, eller “krone”).
Ca. 4% af hjertets minutvolumen løber gennem koronararterierne, og sikrer dermed en konstant tilførsel af iltet blod til hjertets muskelceller, som skal arbejde uafbrudt. Hjertemuskulaturen kan forbrænde både glukose, fedtsyrer, ketonstoffer, aminosyrer og laktat i forbindelse med dannelsen af energi (ATP). Dette sker i høj grad ved aerobe processer, som kræver ilt. Hjertemuskulaturen er ikke effektiv til anaerob metabolisme, og derfor er en konstant ilt-tilførsel helt afgørende for et velfungerende hjerte.
Koronararterier
Der findes to koronararterier, som begge udspringer fra begyndelsen af aorta lige ovenfor aortaklappen. Begge koronararterier, sender forgreninger ud over både ventrikler og atrier. Disse arterieforgreninger forgrener sig til mindre arterier, arterioler og kapillærer. Dette kapillærnet forsyner alle cellerne i myokardiet med blod. Herefter samles blodet i venoler og vener, som til sidst fører blodet ind i højre atrium. Dette sker gennem et hulrum kaldet sinus coronarius, placeret i bagvæggen af højre atrium.
Højre koronararterie, som også kaldes a. coronaria dex., løber primært hen over højre side og om på bagsiden af hjertet og forsyner derfor primært højre atrium og højre ventrikel med blod.
Venstre koronararterie, som også kaldes a. coronaria sin., forsyner det meste af hjertets venstre halvdel. Den deler sig i to større grene. Den ene gren (ramus interventricularis anterior) løber ned over hjertets forside nær skillevæggen (septum cordis) mellem de to ventrikler, og forsyner således primært forsiden af venstre ventrikel. Det er ofte denne del af koronararterierne der rammes af en blodprop. Den anden gren (ramus circumflexus) løber venstre om hjertet om på bagsiden, og fyner dermed primært venstre atrium og bagsiden af venstre ventrikel.
Blodgennemstrømningen gennem koronararterierne varierer under hjertets arbejde. Ved systole afklemmes blodgennemstrømningen, især i venstre ventrikel på grund af kontraktion af myokardiet. Blodgennemstrømningen gennem koronararterierne er således størst i begyndelsen af diastolen. Ved stigende hjertefrekvens (f.eks. ved fysisk aktivitet) falder varigheden af diastolen, men på rund af metabolisk autoregulering (LINK) sikres hjertemuskulaturen normalt alligevel en tilstrækkelig blodforsyning.
Akut Myokardie Infarkt (AMI)
AMI er betegnelsen for en blodprop i hjertet, eller mere præcist i hjertets koronararterier. Nedsat eller ophørt blodgennemstrømning i et væv kaldes også for iskæmi. Når der opstår iskæmi i vævet, f.eks. på grund af en blodprop i koronararterierne, vil der hurtigt opstå iltmangel (hypoksi) i området. Dermed er de påvirkede hjertemuskelceller nødt til at danne en større del af den nødvendige energi (ATP) ved hjælp af anaerobe processer, som danner laktat som biprodukt. Da hjertemuskelcellerne er forholdvis dårlige til at arbejde anaerobt, vil det medføre at cellerne kommer i energiunderskud og dermed risikerer at gå til grunde. Dannelsen af laktat sænker desuden pH-værdien og aktiverer smertereceptorer, så der opstår brystsmerter (angina pectoris).
Hvis blodgennemstrømningen i koronararterierne ikke genoprettes, vil den påvirkede del af myokardiet være i risiko for at gå til grunde. Hvis hjertemuskelcellerne dør som følge af iltmangel, vil de med tiden blive erstattet af bindevævsceller. Dette bindevæv kan ikke kontraheres og leder impulserne langsommere end hjertemuskelceller, og derfor vil der ofte være nedsat hjertefunktion efter et AMI.
Hvis blodgennemstrømningen gennem koronararterierne blokeres af en blodprop, vil der hurtigt opstå iltmangel (hypoksi) i den del af myokardiet som forsynes af koronararterien.
En blodprop i hjertet skyldes ofte…
Fortsæt og læs mere om “Systole og diastole”, eller vælg et nyt emne i menuen.
Sidst opdateret d. 4/12-17 af Robin Leutert