Tryk på billedet herunder for at se en animation om det parakapillære kredsløb.
Det parakapillære kredsløb, er betegnelsen for kredsløbet mellem kapillærer og vævsceller. Det er her den kapillære udveksling foregår, ved at der bliver presset væske med ilt og opløste næringsstoffer m.m. ud af kapillæret til det interstitielle rum i den arterielle ende af kapillæret. Ude i det interstitielle rum sker der en udveksling af ilt, næringsstoffer, kuldioxid og affaldsstoffer henover cellemembranerne i vævscellerne. Efterfølgende trækkes væsken med den nye sammensætning af opløste stoffer tilbage ind i blodbanen i den venøse ende af kapillæret. Således føres der hele tiden ilt og næringsstoffer ud til cellerne, mens kuldioxid og affaldsstoffer fjernes fra cellerne.
For at kunne forstå denne proces, skal vi vide at der er to modsatrettede kræfter på spil i det parakapillære kredsløb. Det ene er det hydrostatiske tryk og det andet er det kolloidosmotiske tryk.
Det hydrostatiske tryk
Det hydrostatiske tryk, kan forstås som det lokale blodtryk i kapillæret. Altså det tryk som skabes af hjertets pumpearbejde og presser blodet ud mod karvæggen.
Det hydrostatiske tryk er forholdsvis konstant, og ligger på ca. 35 mmHg i den arterielle ende af kapillæret, og ca. 15 mmHg i den venøse ende af kapillæret. Til gengæld er det hydrostatiske tryk i det interstitielle rum meget lavt på ca. 2 mmHg. Det hydrostatiske tryk vil derfor forsøge at presse væske ud af blodbanen.
Det hydrostatiske tryk er lavere i den venøse ende af kapillæret fordi blodtrykket (LINK) er højest i aorta og falder jo længere væk fra aorta vi bevæger os.
Det kolloidomotiske tryk
Det kolloidosmotiske tryk, skabes af kolloiderne i blodbanen. Disse kolloider udgøres af plasmaproteinerne i blodet, hvoraf albumin har størst indflydelse på det kolloidosmotiske tryk. Plasmaproteinerne er for store til at kunne trænge ud mellem spalterne i kapillærerne og de forbliver derfor i blodbanen, hvor de opretholder et forholdsvis konstant osmotisk tryk overalt i blodbanen på ca. 25 mmHg. Til gengæld er det kolloidosmotiske tryk i det interstitielle rum meget lavt på ca. 1-2 mmHg. Det kolloidosmotiske tryk fungerer derfor som et “sug”, og væske vil alt andet lige bevæge sig i retning mod et højt osmotisk tryk. Det kolloidosmotiske tryk i blodbanen vil derfor forsøge at trække væske ind i blodbanen.
Væskens bevægelse i det parakapillære kredsløb
I den arterielle ende af kapillæret, vil det hydrostatiske tryk på 35 mmHg være større end det kolloidosmotiske tryk på 25 mmHg, og dermed presses der væske fra kapillæret ud igennem kapillærspalterne til det interstitielle rum, hvor det kommer i tæt kontakt med vævscellerne.
I den venøse del af kapillæret, vil det hydrostatiske tryk på 15 mmHg være mindre end det kolloidosmotiske tryk på 25 mmHg, og dermed trækkes der væske fra det interstitielle rum ind i kapillæret gennem kapillærspalterne.
Samlet set tranporteres der normalt 1-2 liter væske ind og ud af kapillærerne hvert minut, hvilket svarer til ca. 1.400-2.800 liter væske pr. døgn. Der er normalt stort set balance mellem hvor meget væske der presses ud af kapillærerne og hvor meget væske der trækkes tilbage ind i kapillærerne. Men der er dog en lille forskel, idet der på et døgn presses ca. 2-3 liter væske mere ud i det interstitielle rum, end der trækkes tilbage igen. Dette overskud af væske fjernes normalt fra vævet ved hjælp af lymfesystemet (LINK), som hele tiden dræner overskydende vævsvæske og transporterer det tilbage til blodbanen ved at tømme sig ud i v. subclavia sin. og dex.
Hvis der er ubalance i dette system, kan det føre til ophobning af væske, ødemer, i de pågældende væv.
Læs mere om ødemer her
Sidst opdateret d. 19/11-17 af Robin Leutert