Blodet

Blodet er en betegnelse for den væske, der findes i kroppens blodkar. Heri findes en masse forskellige stoffer, som bliver transporteret rundt til alle cellerne i hele kroppen gennem blodkarrene. På den måde forsynes kroppens celler med eksempelvis ilt og næringsstoffer, mens kuldioxid og affaldsstoffer fjernes fra cellerne. Blodet transporterer også varme til og fra de forskellige dele af kroppens og indgår derfor i kroppens temperaturregulering.

Blodet, blodkar

Blodvolumen

Blodet udgør normalt ca. 7-8% af kropsvægten, hvilket svarer til at der er ca. 5 liter blod i en person som vejer 70 kg. Det er vigtigt at opretholde en tilpas stor blodvolumen, da et fald i blodvolumen kan medføre at blodtrykket falder så meget at blodcirkulationen til væv og organer bliver utilstrækkelig. Tilstanden kaldes også for kredsløbskollaps eller shock. I disse tilfælde er det manglen på ilt som er den kritiske faktor, da iltmangel vil påvirke cellernes funktion og eventuelt føre til celledød. Hjernens celler er meget følsomme overfor iltmangel, som derfor vil føre til bevidstløshed og eventuelt død, hvis ilttilførslen ikke hurtigt genoprettes.

Årsager til fald i blodvolumen kan for eksempel være større blødninger eller alvorlig dehydrering. Da det farlige ved et fald i blodvolumen er det medfølgende fald i blodtrykket, er det derfor vigtigst at genoprette volumen i karsystemet. Dette gøres typisk ved at tilføre en passende mængde saltvandsopløsning igennem en kanyle direkte ind i karsystemet via en vene. På den måde kan blodtrykket holdes tilstrækkeligt højt, selv ved større blødninger.

Fordeling af blodet i kroppen

Nedenstående figur viser hvordan blodet normalt fordeler sig i de forskellige dele af karsystemet i hvile. Her er det især værd at lægge mærke til at ca. 2/3 af blodvolumenet befinder sig i venesystemet, der på den måde fungerer som et blodreservoir.

Blodet, fordeling i blodkar

Plasma og blodets celler

Forholdet mellem plasma og blodets celler, kan illustreres ved nedenstående figur. Den viser at hvis en blodprøve centrifugeres, vil erytrocytter, som har den højeste densitet, lægge sig nederst og normalt udgøre ca. 42% (kvinder) til 45% (mænd) af den samlede blodmængde. Denne værdi kaldes også for blodets hæmatokritværdi. Oven på erytrocytterne vil der ligge et tyndt lag bestående af leukocytter og trombocytter, som udgør under 1% af blodmængden. Og plasma, som har den laveste densitet vil lægge sig som det øvertse lag og udgøre ca. 55%-58% af den samlede blodmængde.

Blodet, Hæmatokrit

Plasma

Plasma indeholder ca. 90% vand, som selvfølgelig gør blodet flydende og fungerer som opløsningsmiddel for de forskellige stoffer i blodet. Vandet i plasma er en del af ekstracellulærvæsken og indgår i kroppens samlede væskebalance. Det vil sige at eksempelvis svær dehydrering kan nedsætte mængden af vand i blodet og dermed sænke blodvolumen.

Da vand har en stor varmefylde, og dermed kan optage meget varme, er det en effektiv måde at optage overskudsvarme fra eksempelvis arbejdene muskler og indreorganer. Varmen kan derefter transporteres rundt og afgives til mere kølige områder i kroppen, eller via huden til omgivelserne. På den måde indgår blodet i temperaturreguleringen og er med til at opretholde en konstant kropstemperatur, som er en vigtig del af kroppens homøostase.

De sidste 10% af plasma består af forskellige næringsstoffer, affaldsstoffer, mineraler, hormoner, plasmaproteiner og eventuelle lægemidler.

Cellerne i blodet

Alle blodets celler dannes fra stamceller i den røde knoglemarv og differentieres derefter til hver sin specialiserede celletype. Blodets celler kan inddeles i 3 hovedtyper med hver deres funktion:

Erytrocytter (røde blodlegemer) – indeholder meget hæmoglobin, som primært binder og transporterer ilt rundt i kroppen. Erytrocytterne spiller dog også en vigtig rolle i forhold til transport af kuldioxid og i buffersystemet som holder pH-værdien stabil.

Leukocytter (hvide blodlegemer) – er en samlet betegnelse for flere celletyper, der alle indgår i kroppens immunforsvar.

Trombocytter (blodplader) – indgår i koagulationsprocessen, som er en betegnelse for blodets evne til at størkne.