Tryksår (decubitus)

Årsager til tryksår (decubitus)

Tryksår (decubitus) opstår, fordi der er et tryk på vævet mellem knogle og underlag. Trykket går, at arterierne i vævet bliver presset sammen. Hvis trykket er for stort, opstår der en proces, som fører til, at cellerne dør.

Arterierne bliver klemt af, og der kommer ikke ilt og næringsstoffer frem til cellerne. Da der ligeledes er tryk på venerne, bliver affaldsstofferne heller ikke fjernet fra cellerne.
Cellerne kan nu kun skaffe energi ved at anvende stofskifte uden ilt (anaerobt stofskifte). Det medfører, at der dannes mindre energi (ATP), og der dannes meget mælkesyre som affaldsprodukt.
Mælkesyren går, at natrium-kalium-pumpen fungerer dårligere, så cellen fx ikke kan pumpe den indtrængende natrium ud.
Natrium trækker vand med sig, så cellen svulmer op, sprænges og dør.

Et stort tryk, der opstår kortvarigt i 15 min skaber tryksår. Men et mindre tryk gennem længere tid, fx 10 timer, skaber ligeledes et tryksår.

Der er steder på kroppen hvor man er mere udsat for decubitus end andre steder. Der hvor huden ligger tæt på knoglerne, er særligt udsatte.

Observationer

Decubitus skal først og fremmest forebygges. Du skal derfor vide

hvilke borgere der har særlig risiko for at få tryksår
Hvilke forandringer i huden der kan være tegn på, at borgeren er ved at få tryksår
Hvordan du skal forebygge tryksår
Hvordan du skal handle, hvis borgeren får tryksår.

Det gælder om at være hurtigt og handle på de observationer man gør sig hvis der er tegn på tryksår.

Borgere med stor risiko for decubitus

Borgere der er meget immobile, dvs. sidder i kørestol eller ligger meget i sengen
Borgere der er overvægtige
Borgere der er meget tynde
Borgere der spiser for lidt og derfor ikke får de anbefalede mængder af proteiner, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler
Borgere der har dårligt kredsløb
Borgere der har nedsat følsomhed i huden, fx pga. inkontinens eller brug af ble
Borgere der har meget tør hud.

Tegn på decubitus

Et tryksår kan komme meget hurtigt, men hvor alvorligt tryksåret bliver, afhænger meget af borgerens sundhedstilstand og plejepersonalets indsats. Det er derfor nødvendigt, at man kender de tidlige tegn på tryksår og ved, hvordan tryksår udvikler sig, så man sammen med de øvrige personale, hurtigt kan sætte handlinger i gang.

Normal udvikling af tryksår:

Ømhed og smerter: Borgeren vil ofte føle ømhed eller smerter, der hvor tryksåret er ved at udvikle sig. Hvis borgeren ikke kan føle normalt pga. fx parese (lammelse) vil han ikke klage over ømhed eller smerter. Et tryksår kan derfor nå at blive meget alvorligt, hvis plejepersonalet ikke er meget opmærksomme og omhyggeligt observerer udsatte områder.
Rødme: Huden er rød der, hvor der er tryk. Det kaldes også trykspor. huden er hel, og hvis man trykket på det røde hud med sin finger, bliver huden bleg et kort øjeblik og derefter rød igen.
Rødme og hævelse: Hvis man trykket på den røde hud med sin finger, vil huden forblive rød hele tiden.Der er også hævelse, men huden er stadig hel. Der er opstået skader under huden, fordi cellerne har manglet ilt og næringsstoffer alt for længe.
Vabler og sår: Der kommer et sår eller en vabel, der er fyldt med væske. Huden er skadet og ikke længere hel, hvis vablen går i stykker, men såret er overfladisk.
Dybt sår og infektion: Der er nu et dybt sår, der væsker meget og går helt ned til musklerne og måske også knoglerne. Vævet omkring såret dør og får en sort farve, det kaldes også for nekrose. Der kan let komme bakterier i såret og dermed infektion.

Tryksårs stadier

Kategori 0

Rødme af huden. Rødmen af huden forsvinder ved fingertryk. Cirkulationen er intakt. Tilstanden er smertefuld, hvis der er normal følesans.

Svinder ved aflastning.

Kategori 1

Rødme (erythem) af huden. Rødmen bleger ikke ved fingertryk. Der er sket en vævsskade med inflammationsreaktion. Tilstanden er smertefuld, hvis der er normalt sensibilitet. Reversibelt ved aflastning.

Kategori 2

Fremstår typisk som et overfladisk sår med del-hudstab (vabel) og fremstår ofte med rød sårbund uden nekrose.

Kan også vise sig som en intakt eller bristet vabel. Såret ses med tab af epidermis, og det går dog sjældent gennem dermis. Tilstanden er smertefuld, hvis der er normal sensibilitet.

Kategori 3

Sår med fuld-hudstab. Går gennem dermis og ned i det subkutane væv. Der kan være nekrose samt underminering. Fascien stopper progression i dybden.

Dybden varierer alt efter såret anatomiske placering. Sår på øre, næse, baghoved og knyster fremstår uden særlig dybde, da der ikke her er subcutant fedt.

Kategori 4

Såret går gennem facien, ned i musklen og blotlægger evt knogle, og senevæv og ledkapsel. Der kan være nekrose, underminering og evt fistler. Sår i denne kategori kan være inficerede. Ofte er der pga dybden ingen smerter, men der kan være smerter i overgangen til vitalt væv. Sår i denne kategori kan være dødeligt pga. høj infektion som borger ikke selv kan bekæmpe.

Shear (træksår)

Der kan også opstå skader i huden, hvis borgeren bliver trukket hen over lagnet ved en forflytning, eller hvis han glider ned af stolen. Når borgeren glider på underlaget, vil hudens indvendige lag gnide mod knoglen, og derved bliver væv og blodkar under huden ødelagt. Dette kaldes træksår eller shear.

Forebyggelse af decubitus og shear

Aflastning af tryk

Det er vigtigt at få aflastet de steder på kroppen, der er udsat for tryk. Når man aflaster, betyder det, at det tryk, der er på huden og musklerne, enten bliver mindre, eller at trykket er helt væk i et stykke tid. Det er fx aflastning, hvis borgeren vender sig fra at ligge på ryggen til at ligge på siden. Du kan som personale hjælpe borgeren med at aflaste trykket på mange måder. Du kan:

motiverer borgeren til selv at være aktiv og bevæge sig
hjælpe borgeren med at skifte stilling i sengen eller i stolen
skaffe hjælpemidler eller bruge de hjælpemidler, som borgeren har
lave vendeskema, så borgeren bliver vendt mindst hver 2. time hele døgnet. hvor borgeren er meget immobil og ikke har en trykaflastende madras.

Hjælpemidler

Når borgeren skal have hjælpemidler til trykaflastning, vil du ofte samarbejde med ergoterapeuten eller sygeplejersken, som skaffer hjælpemidlerne igennem, kommunens hjælpemiddelcentral. Det overordnede formål med hjælpemidlerne er, at de hjælper med at fordele trykket eller gøre trykket mindre. Der findes mange forskellige slags hjælpemidler til dette.

Undgå træk på huden, og forebyg shear

Træk på huden giver shaer (træksår) Du kan forebygge dette, ved at undgå at trække i borgeren, når han fx skal vendes eller skal højere op i sengen eller stolen. I stedet skal du bruge hjælpemidler, som nedsætter gnidningsmodstanden fx spielerdug/glidelagen, og du skal bruge korrekt forflytningsteknik. Der er også vigtigt, at borgeren har en seng eller en stol, der kan indstilles, så han ikke glider ned.

Hold huden hel, ren og tør

God hudpleje forebygger, at der går hul på huden. Du kan hjælpe borgeren med at blive vasket tit og være omhyggelig med at tørre huden bagefter. Det er især vigtigt. hvis borgeren sveder meget, ikke kan holde på urin eller afføring eller bruger ble. Når du smøre huden med creme eller lotion, er det med til at bevarer hudens naturlige fugtighed og smidighed.

For at bevare huden hel skal du også undgå, at:

der bliver for varmt og fugtigt i sengen fx pga. plastunderlag
der er krummer i sengen, der kan “gnave” hul på huden
der er tykke sømme eller knapper i tøjet, som borgeren ligger på
lagnet er krøllet, så der er mange folder, der kan trykke
der sker skrab mod huden, fx hvis du skal give et bækken

Rigtigt kost

Det er vigtigt at borgeren får en ernæringsmæssig kost, dvs. en kost der indeholder den mængde proteiner, kulhydrater, fedt, vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for. En ernæringsrigtigt kost styrker kroppens immunsforsvar og cellernes evne til at reparere sig selv, hvis de bliver skadet.

Hvis borgeren spiser meget lidt og ikke bevæger sig særligt meget, har han især brug for at få ekstra proteiner. Det kan derfor være nødvendigt at supplerer kosten med proteinrige drikke. En diætist kan evt. vejlede borgeren, så han får en ernæringsmæssig kost ud fra hans ønsker og behov.

Rigeligt at drikke

Hvis borgeren ikke drikker nok, bliver huden tør og mere skrøbelig, og der kan lettere gå hul på den. du skal derfor støtte og vejlede borgeren til at drikke mindst 1½ l. væske om dagen og der kan evt. være nødvendigt at føre væskeskema.

Handlinger ved tryksår

Hvis du observerer, at en borger er ved at udvikle tryksår, skal du straks give dine observationer videre til relevant vedkommende. Du skal dokumenterer dine observationer og skrive de handlinger ned som du foretager dig. Hvor en borger med tryksår skal du gøre mange af de samme ting som du gør når du forebygger, at borgeren får tryksår. dvs. du skal først og fremmest sørge for trykaflastning og god hudpleje.