Subcutis (underhuden) er hudens dybeste lag. Denne del af huden består af løst bindevæv. Bindevævet i subcutis er løst i forhold til bindevævet i dermis, fordi der ikke er lige så mange kollagene og elastiske fibre. Fibrene ligger heller ikke i bundter, men er placeret mere spredt i subcutis.
Det løse bindevæv og fedtvæv, gør det også svært at sy (suturere) i subcutis, da tråden blot vil skære gennem det løse væv. Derfor sættes stingene normalt i dermis, som er meget stærkere end subcutis.
Subcutis funktioner
Væskedepot
I mellemrummet mellem cellerne (det interstitielle rum) i subcutis findes en masse vævsvæske. Denne væske kan betragtes som en form for væskedepot, der kan trækkes på, hvis der for eksempel mangler væske i kredsløbet. I sådan et tilfælde trækkes mere væske fra subcutis ind i blodbanen via den normale udveksling i det parakapillære kredsløb. Omvendt kan der også ske en for stor ophobning af væske i subcutis, som kaldes et ødem. Væskeindholdet i huden vil også have indflydelse på elasticiteten (hudturgor).
Fedtdepot (hvidt fedt)
I subcutis findes nogle specielle bindevævsceller, som er rigtig gode til at deponere fedt. Disse bindevævsceller kaldes for adipocytter og er fyldt op med fedtstoffer, primært triglycerider. Fedt er en effektiv måde at deponere overskydende energi i kroppen. 1 gram fedt indeholder 9 kcal pr. gram svarende til 37 kj pr. gram. Hvis vi indtager flere kalorier end vi bruger, så vil den overskydende energi deponeres som fedt. Omvendt kan adipocytterne også frigive deres indhold af fedt, som sendes med blodet til andre celler i kroppen, der kan forbrænde fedtet, hvis de mangler energi, for eksempel i perioder mellem måltider. Fedtdepotet afspejler den samlede fedtmængde i kroppen og derfor kan måling af hudfolder bruges til at beregne kroppens fedtprocent.
Fedtdepotet i huden fungerer dog ikke udelukkende som energidepot. Fedtlaget i huden beskytter også knogler og indre organer ved at fungere som stødpude for stød og slag. Ligesom fedtlaget kan fordele trykket fra underlaget, når man sidder eller ligger på et hårdt underlag. På den måde beskyttes huden imod trykbelastninger og tryksår ved knoglefremspring. Fedtlaget har endvidere en varmeisolerende effekt og isolerer på den måde kroppens indre organer og beskytter imod varmetab. Et stort fedtlag gør det dermed nemmere at holde varmen.
Desuden frigiver adipocytterne en lang række signalstoffer (adipokiner) og hormoner. For eksempel leptin, som har indflydelse på vores appetit og mæthedsfornemmelse.
Blausen.com staff (2014). “Medical gallery of Blausen Medical 2014”. WikiJournal of Medicine 1 (2). DOI:10.15347/wjm/2014.010. ISSN 2002-4436. – Own work, CC BY 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=28761795 (Revideret med danske betegnelser, Robin Leutert)